
Odense den 3. juli 2005
Nyhedsbrev årgang 3, nummer 1,
Juli/August 2005
Kære Andelshavere og lejere,
Nu er det igen blevet tid til et nyhedsbrev!!
”Sommeren er for alvor kommet ind over Danmark”
PROJEKT RENOVERING:
Nu er det næsten slut… Mureren mangler lige at blive færdig med kælderen.. Dette forventes afsluttet i uge 27.
Udover det har bestyrelsen færdiggjort en komplet mangel liste, som håndværkerne er i gang med at rette.. Når disse ting er gjort, vil der blive afholdt en afleveringsforretning, herefter er vores projekt renovering slut. Dette vil ske i Juli/August måned.
Vi har ligeledes sørget for at Projekt renovering ikke går ud over det regnskabsår vi netop er gået ind i.. Derfor har vi modtaget alle de sidste regninger, således vi kan se forandringerne allerede på næste generalforsamling – altså i regnskabet!!
RENOVATION:
I denne sommertid er det meget vigtigt at i alle sammen husker og sortere jeres affald.
Omkring skraldespande.. DET ER ABSOLUT FORBUDT at stille sine skraldespande i opgangen, fordi man er for ”doven” til at gå ned med den med det samme.. Bestyrelsen var på gennemgang til sidste bestyrelsesmøde, og vi fandt hele 3 skraldespande i opgangene? Det er simpelthen for ulækkert. De forskellige indblandet har fået besked om dette. Hvis dette sker igen, kan i se frem til en skriftlig klage.
HUSK NU AT FJERNE REKLAMER FRA OPGANGENE?????
BOLIGAFGIFTEN:
Vi har stadig ikke modtaget nogle forslag til hvordan vi kan få boligafgiften ligestillet…??? Nu må i lige til at fatte pennen og kommer med nogle forslag.. Det gavner os alle?
VASKEMASKINER:
Vi har haft Miele til at kigge på vores vaskemaskiner, altså et servicetjek.. Det kostede os ligeomkring 3000 kr. og få dem ud og kigge på vores maskiner, og rengøre dem efter os alle sammen.. Måske vi i fremtiden skulle rengøre dem selv efter brug??
LEVENDE LYS I OPGANGEN:
Dette kan ikke komme som nogen overraskelse, men Levende lys, som stearin lys, er absolut FORBUDT at have i opgangen.. Dette er pga. brandfare. I det hele taget må der slet ikke henstilles noget på i de forskellige opgange, pga. brandfare. Forestil jer bygningen går i brand, og personer fra anden sal skal ud af bygningen, de kan intet se, pga. en tyk røg.. Det der så vil ske hvis der står sko, planter eller lignende; de vil falde og komme mere til skade??
Vi håber på jeres forståelse – Vi vil jer det bedste.
SOMMERFEST / OPRYDNINGSDAG:
Bestyrelsen har hele tiden haft den holdning at vi skulle se noget mere til hinanden.. Og hvorfor ikke lave noget samtidig?? Derfor har vi fastsat en dato for en OPRYDNINGSDAG / SOMMERFEST.
20. August 2005
Fra ca. 10:00 til 17:00
Fra ca. 18:00 til ??:??
Vi starter dagen i ca. 6-7 timer, med at rydde op og gøre rent i bygningen, der vil denne dag være mulighed for at komme af med noget af sit ”gamle lort” fra kælderrum og loftsrum. Vi har i den forbindelse brug for hjælp mht. til transport.. Folk der har/kan låne Bil med anhænger træk eller varevogne er mere en velkommen til at kontakte Lars Furland eller Uffe Sparsø.
Når vi så har fået vores bygning og områder til at se super fin ud, så vil vi afslutte dagen med et brag af en grillfest.
Mellem 10:00 & 17:00 vil der være sandwich, sodavand og kildevand til rådighed. – Dette er naturligvis på foreningens regning.
Mellem 18:00 og ??:?? – Til vi ikke kan mere, vil der være MASSER af GRILL MAD, ØL, SPRUT, SODAVAND, RØD & HVIDVIN tilrådighed.
Der vil på et senere tidspunkt, blive sendt en tilmeldingsseddel ud, men reserver allerede nu Datoen, således at ALLE kan deltage!!
FÆLLES AREAL:
Græsplænen… Vi kæmper.. Lars har gjort et stort flot stykke arbejde. Og vi håber på at vores græsplæne er klar til vores sommerfest.. VI beder jer derfor om at passe godt på den.
BESTYRELSEN:
Det er jo sådan at vi nu er gået ud af et regnskabsår, derfor skal vi også snart have en general forsamling, denne vil formentlig blive afholdt til efteråret ligesom sidste år.
I forbindelse med denne generalforsamling, vil der være nogle bestyrelsesmedlemmer som går af..
Helt præcis er det faktisk næsten hele bestyrelsen der går af.
Uffe Sparsø, Kenn Stage, Jacob Christiansen & Kenneth Nellebjerg ønsker IKKE at stille op igen.
Baggrund for beslutningerne:
Uffe Sparsø, har planer om at flytte i noget større, dette vil formentlig ske i løbet af 1 års tid.
Kenn Stage, bor ikke i bygningen, og ønsker selv at dem der bor i bygningen kan tage sig af bestyrelsesarbejdet.
Jacob Christiansen, er i fuld gang med sit studie. Og har desværre ikke så meget tid, som førhen til bestyrelsesarbejdet.
Kenneth Nellebjerg, jeg har planer om at flytte til København i løbet af et års tid – Man skal jo følge sine drømme J
Yderligere er Lars Furland på valg, han ønsker at stille op igen.
Vi skal derfor på næste generalforsamling, vælge en Ny Formand, og 3 eller 4 nye bestyrelsesmedlemmer? I Skal derfor tænke jer godt om, og forhåbentligt har vi nogle nye bestyrelsesmedlemmer klar?
Vi kan fortælle jer, at det ”værste” er overstået. I fremtiden er det f.eks. ikke nødvendigt at holde møde andet end hver anden måned eller en gang i kvartalet.
BESTYRELSESMØDE:
Sidste bestyrelsesmøde var den 19 / 6 – 05.
Referatet er vedlagt bagerst i dette nyhedsbrev.
Næste bestyrelsesmøde er: 24 / 7 – 05 Kl. 18:00.
Forslag til dagsorden til næste bestyrelsesmøde kan afleveres i postkassen.
”VELKOMMEN & VI SES”
Det er blevet tid til at sige farvel til Jesper & Sabine, Nansensgade 26. St. th. – Vi nævnte også dette i sidste nyhedsbrev, men nu er der kommet en dato, den 14. juli 2005, fraflytter de vores dejlige bygning, Et nyt par, Kim Ebbe Jacobsen & Camilla Hansen flytter ind. Jesper & Sabine, vi ønsker jer alt held og lykke i fremtiden. Kim & Camilla, Vi vil gerne have lov til at byde jer hjertelig velkommen til vores bygning.
DIVERSE:
Til sidst vil jeg gerne gøre opmærksom på at jeg holder ferie i uge 27, derfor bedes i venligst kontakte Uffe Sparsø.
På gensyn Lørdag den 20. August 2005 Fra klokken 10:00 til klokken ca. 17:00.
OG igen fra 18:00 til ??:??
Med venlig hilsen
A/B RN
Kenneth Nellebjerg
Formand