BESTYRELSESMØDE

 

 Dato: 17. marts 2005

Tid: kl. 19:00 til 20:30

Sted: Rødegårdsvej 108, st. tv.

 

 

Dagsorden

1.      Godkendelse af referat fra sidste møde.

2.      Gennemgang af post.

3.      Kasseeftersyn (Jacob).

4.      Projekt ”renovering af ejendommen” gennemgang.

5.      Fælles vinduespolering

6.      Postkasser

7.      Arbejdsopgaver og fordeling.

8.      Evt.

Referat af bestyrelsesmøde afholdt d. 17.03.05.

 

Tilstede: Kenn Stage, Uffe Sparsø og Kenneth Nellebjerg.

Afbud: Jacob Christiansen & Lars Furland Christensen (I sidste øjeblik).

Referent: Kenneth Nellebjerg.

 

Ad. 1.

Referat fra sidste bestyrelsesmøde er blevet godkendt.

 

Ad. 2.

Der var kommet tilbud på flytning af vaskeanlæg fra 106 til 108, Det vil koste 3100,00 Kr. ekskl. Moms. Bestyrelsen har vurderet dette tilbud, og vi er blevet enige om at det er billigt. Bestyrelsen vil i den forbindelse snarest muligt aftale en dag hvorledes at vi kan få flyttet disse. I henhold til sidste referat.

 

Andel & Bolig sendte før sidste bestyrelsesmøde et brev ud omkring pant i andelen, før dette bestyrelsesmøde kom der endnu et brev, med dette brev var der en fuldmagt, således at hvis der i fremtiden er nogle der søger om pant i andelen, kan Andel & Bolig underskrive adkomsterklæringerne fra bankerne. Fuldmagten skal herefter deponeres hos tinglysningskontoret ved Retten i Århus, hvor andelsboligbogen er.

 

Der er kommet 2 regninger fra Total Ejendoms Service, for snerydning, Den første lyder på 3.527,98 Kr. den anden er på 4.073,75 Kr. Begge beløb er inkl. Moms.

 

Der er yderligere kommet brev fra Dan-Ejendomme som tilbyder sig som Administrator for vores Andelsboligforening, Bestyrelsen er blevet enige om at vi har det godt som vi har det lige nu, og hvis dette skulle komme på tale, ville det være på opfordring af en Andelshaver. Dette skal herefter debatteres ved en Generalforsamling. Bestyrelsen vil i den forbindelse gøre opmærksom på at vi har en kontrakt med Andel & Bolig.

 

Ad. 3.

Kasseeftersyn: 2.826,25 kr. i kassen, 5.000 kr. i banken  = 7.826,5 kr. i alt.

Det blev nævnt at der var blevet brugt penge til Bestyrelsens julefrokost.

 

Ad. 4.

Det blev nævnt at bestyrelsen på vegne af A/B RN Ønsker at der bliver lagt fliser 2m. ud samt foran skraldespandene, disse skal så vidt muligt ligges lige, ikke som i gården.

 

Bestyrelseslokalet er snart færdigt, og bestyrelsen vil snarest muligt gå i gang med at købe ind til dette.

 

Ad. 5.

Bestyrelsen har snakket om dette, og syntes det som udgangspunkt er en rigtig god ide, bestyrelsen har ligeledes i den forbindelse forespurgt priser på vinduespolering af alle kældervinduer samt trappeopgange. Hvis priserne er fordelagtige, mener vi at dette skal gøres. Således at vi har en pæn og præsentabel bygning.

 

Ad. 6.

Vi har gennem et stykke tid undersøgt mulighederne for at få opsat postkasser ved indgangen af hver trappeopgang, vi har i den forbindelse fået et tilbud fra Andersen & Nielsen på nogle postkasser, det kommer til at koste 11.740,00 Kr. Ekskl. Moms, Postkasserne er inkl. Ruko Cylinder, således der er mulighed for at få kodet låsene om til ens egen hoveddørsnøgle.

Bestyrelsen har vurderet tilbudet, og undersøgt andre muligheder, og er kommet frem til at dette tilbud er det bedste, bestyrelsen har derfor sat dette i gang. Det er blevet et lovkrav at der skal være postkasser i opgange, således postbudene ikke skal løbe så meget op og ned af trapper.

 

Ad. 7.

Uffe & Kenneth står for indkøb af inventar m.m. til bestyrelseslokalet.

Uffe sørger for at få kopieret nøgler til Varmerummet, således vores VVS’er altid har adgang der til.

 

Ad. 8.

Bestyrelsen foreslog at når sommeren nærmede sig ville det være en super idé at få planlagt en ”Arbejdsdag” For alle andelshavere, således at der kan blive ryddet ordentlig op i hele vores bygning, det ville også være en chance for at andelshavere og lejere selv kunne få mulighed for at komme af med noget stor skrald, Dagen skulle derefter sluttes af med en Sommerfest, hvor Andelsboligforeningen står for Mad & Drikke samt musik.

Dette vil blive taget op, når vi når lidt længere hen imod sommeren, Vi håber naturligvis der er opbakning om dette.

 

Næste møde er planlagt onsdag den 20. april 2005 kl. 18:00 med spisning.

 

 

Formanden hævede herefter mødet.