
BESTYRELSESMØDE
Dato: 20. januar 2005
Tid: kl. 19:00 til 20:30
Sted: Rødegårdsvej 108, st. tv.
Dagsorden
Godkendelse af referat fra sidste møde.
Gennemgang af post.
Kasseeftersyn (Jacob).
Projekt ”renovering af ejendommen” gennemgang.
Renovation.
Ventilation (Uffe)
Arbejdsopgaver og fordeling.
Evt.
Referat af bestyrelsesmøde afholdt d. 20.01.05.
Tilstede: Kenneth Nellebjerg, Kenn Stage, Uffe Sparsø og Lars Furland Christensen.
Afbud: Jacob Christiansen.
Referent: Lars Furland Christensen
Ad. 1.
Referat fra sidste bestyrelsesmøde er blevet godkendt.
Ad. 2.
Der var kommet brev fra TDC om, at de havde gjort klar til Internet og telefoni
i det kommende bestyrelseslokale.
Bestyrelsen havde også modtaget konto 4, afleveringsforretning fra bygherre,
som de ikke kunne godkende, pga. at der stadig er uafsluttede sager.
Der var brev fra en tidligere beboer Janus Pape Jepsen, som gerne ville have afklaret sit økonomiske udestående med andelsforeningen,
i form af en afdragsordning. Det godkendte Bestyrelsen.
Ad. 3.
Kasseeftersyn: 4.841 kr. i kassen, 5.000 kr. i banken = 9.841 kr. i alt.
Det blev nævnt at der var blevet brugt penge på kage & sodavand til generalforsamling, frimærker og diverse andre kontorartikler siden sidst.
Ad. 4.
Forskellige fejl og mangler blev pointeret, disse er ikke noteret her da de vil komme særskilt sammen med byggemødereferater.
Gitter for vinduerne til bestyrelseslokalet er opsat.
Kloakken i gården er blevet udskiftet og der er lagt dræn omkring fundamentet i gården.
Udskiftning af brønde og andre rør vil koste ca. 10-15000 kr. som vil blive taget fra uforudsete udgifter.
Dræn omkring huset ud til gaden, bliver efterfølgende lavet.
Ad. 5.
Der kom ikke nogen endegyldig løsning på hvordan vi får sorteret pappet fra papiret,
i vores papirspande, ud over at folk skal og burde huske det.
Der var forslag om at bruge vaskerummet i Nansensgade til at samle det i.
Bestyrelsen arbejder videre på dette.
Ad. 6.
Uffe har været generet af mad lugt i sin stue, som kom inde fra 106, 2 sal, Mette og Lars's Køkken, og ville meget gerne have undersøgt udsugningen. Da Uffe selv er ventilationsmontør, ville han tænke over en måde at undersøge det på.
Ad. 7.
Der var ingen arbejdsopgaver som skulle fordeles.
Ad. 8.
Lars fortalte at der kom kold luft op mellem gulvbrædderne og ved panelerne, i lejl. 106, 2. sal, så det var svært at holde en temperatur på 20 grader selvom at radiatoren stod på 3 - 3½.
Evt. undersøgelse af fuger i mur og under altan, blev omtalt. - Bestyrelsen vil arbejde videre med dette.
Formanden hævede herefter mødet.